invitation, publikation og udstilling

BLIXA 2018.08.18

Thomas Øvlisen
Thomas Boberg
Thomas Plauborg
Thomas Andersson
Camille Thomas
Thomas Seest
Thomas Eiler
Tomas Lagermand Lundme
The Kaplan Twins (Thomas betyder tvilling)
Thomas Dausell
Thomas Wolsing
Tomas Saraceno
Thomas Klipper
Thomas Hirschhorn
Thomas Demand
Thomas Struth
Thomas Ruff

Invitation til medvirken i BLIXA Artzine #6, tema: Thomas.
Del af udstillingsprojektet  De Femten Kunsthaller  (KN1-15)
i Aalborg, Danmark, August 18.-27. 2017

Kære Thomas Seest

Vi har gennem to år udgivet BLIXA Artzine, der hidtil er udkommet som små eksklusive oplag i 5 udgaver i forskellige medier. Lige fra traditionelt A5-zineformat over ekstrakt på flaske til kassettebånd.

Se alle udgaver af BLIXA her: http://www.nilssloth.dk/wp/?page_id=3609
Og besøg BLIXA på facebook her: https://www.facebook.com/BlixaArtzine/

BLIXA er inviteret til at deltage i det urbane og dialogskabende udstillingsprojekt De Femten Kunsthaller (KN1-15) kurateret af Kunsthal Nord. Se vedhæftede fil.

Denne gang udkommer BLIXA altså som ”kunsthal”, men som altid inviterer vi en række professionelle og upcoming kunstnere – billedkunstnere, digtere og andet godtfolk.

BLIXA har altid et tema. Temaet for dette nummer er såmænd… Thomas! Dette på baggrund af at flere af de kunstnere vi havde i tankerne tilfældigvis hed Thomas, så vi har i BLIXA’s skæve ånd taget konsekvensen.

Projektet bliver afviklet 18.-27. august i Aalborg i 15 kuber (2,4 x 2,4 x 2,4m.) placeret centralt i midtbyen. BLIXA udkommer i en af disse kuber.

BLIXA er et con amore projekt, der hidtil har ageret helt uden støtte og uden honorarer. På trods af den pressede tidsplan for udstillingsprojektet vil vi forsøge at søge støtte til nærværende projekt, men pt er præmissen at der ikke er nogen penge til honorar og afvikling. Vi opfordrer alle medvirkende kunstnere til selv at søge Statens Kunstfond om produktionsstøtte og – honorar.

Projektet etableres inde i kuben som et artzine i udstillingsform.
Undervejs afholder vi et mindre koncertarrangement udenfor kuben.
I tilknytning til ”Tema Thomas” udgiver vi en mindre tryksag.

Vi kunne rigtig godt tænke os, hvis du havde lyst til at deltage med en video.

De rent praktiske detaljer omkring teknik og afvikling er endnu ikke helt på plads, men hvis vi får en mp4-fil skal vi nok fixe resten…

Vi håber meget du har lyst til at deltage!

Bedste hilsner fra BLIXAs redaktører
fotograf Niels Fabæk og billedkunstner Nils Sloth

 

BLIXA Artzine

– er en evig foranderlig og forunderlig størrelse
– har afsæt i Aalborgs kulturelle over- og undergrund
– er altid vedlagt original kunst
– har skiftende bidragydere fra nær og fjern
– bidrag fra såvel upcoming som professionelle
– udkommer minimum to gange årligt
– udspringer fra miljøet omkring Artbreak Hotel i Aalborg
– redigeres og udgives af Niels Fabæk og Nils Sloth

 


Comments are closed.